Frode Laurits Erland Madsens Almennyttige Fond støtter

Fonden har som almennyttig og almen velgørende fond til formål at støtte aktiviteter i det kristne ungdomsarbejde i Ringkøbing-Skjern kommune, dog fortrinsvis i Skjern.

Fonden kan:

Støtte udsatte og værdigt trængende børn og unge i Skjern, eventuelt til fuldførelse af konkrete sociale aktiviteter.
Støtte syge og trængende/invaliderede i Ringkøbing-Skjern kommune, dog fortrinsvis i Skjern, hvor specielle hjælpemidler kan forbedre borgerens tilværelse.
Støtte bevaringsforeninger i Ringkøbing-Skjern kommune, dog fortrinsvis i Skjern.
Støtte velgørende formål, som varetages af blandt andre: Læger uden Grænser, Børnecancer Fonden, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Muskelsvindfonden, Dyrenes Beskyttelse og lignende almennyttige foreninger.